fbpx

SMV’er fortjener at blive hyldet, ifølge Årets SMV

FlowIT: Karsten Ley Poulsen, Partner & Direktør, og Mogens Nielsen, Bestyrelsesformand, til award uddelingen til Årets SMV 2022
Karsten Ley Poulsen (Partner & Direktør) og Mogens Nielsen (Bestyrelsesformand) deltog til award uddelingen til Årets SMV 2022

Så blev Årets SMV – Bestyrelse 2022 afgjort, med FlowITs bestyrelsesformand, Mogens Nielsen, blandt finalisterne

På landsplan er der knap 300.000 aktive små og mellemstore virksomheder (SMV’er), og de spiller alle en meget vigtig rolle for dansk økonomi. I den private sektor står SMV’erne for 2/3 af alle beskæftigelser, hvilket svarer til 941.000 fuldtidsansatte. Tendensen har været stigende siden 2010, hvor beskæftigelsen hos SMV’erne er steget med ca. 115.000 fultidsansatte i 2019 (HBS Economics, 2021).

De nøgletal sætter en tyk streg under vigtigheden af SMV’er i den danske økonomi, og hvorfor SMV’erne betragtes som værende rygraden i dansk erhvervsliv. Derfor fortjener ildsjælene i de danske SMV’er at få den ekstra opmærksomhed og blive hyldet for deres hårde arbejde og bidrag til det danske erhvervsliv og den danske økonomi.

Kåringen til Årets SMV – Bestyrelse 2022

Så blev Årets SMV – Bestyrelse 2022 afgjort, med FlowITs bestyrelsesformand, Mogens Nielsen, blandt finalisterne

Med Årets SMV – Bestyrelse vil arrangørerne, Asnet, være med til at hylde en bestyrelse eller formand, som har gjort det særligt godt, og har bidraget til en positiv udvikling og vækst, baseret på kompetencer og en forståelse af virksomhedens ledelse og arbejdsgang.

Det mener vi hos FlowIT, at vores bestyrelsesformand, Mogens Nielsen, bestemt har formået at gøre. Mogens’ passion og evner til at få virksomheder til at vokse i værdi, har haft en yderst positiv effekt på ledelsen og arbejdet hos FlowIT. Det har ført til, at FlowIT er gået fra et lille underskud i 2020 til et millionoverskud i 2021. Læs mere om det i Fyens Stiftstidende ved at klikke her.

Vinderen blev…

Kåringen af vinderen fandt sted den 31. marts 2022. Vinderen blev fundet på baggrund af juryens anbefalinger samt en SMS-afstemning i ugerne op til eventet.

Det blev desværre ikke Mogens, der løb med sejren denne gang. Hvilket vi selvfølgelig havde håbet på, men det skal ikke tage noget fra Mogens’ uvurderlige arbejde for FlowIT. Vi er glade og stolte over, at Mogens var blandt de 3 finalister ud af de mange nominerede til prisen som Årets SMV – Bestyrelse.

Vinderen af Årets SMV Bestyrelse 2022 blev Logitrans, som vi ønsker et stort tillykke – tak for kampen. 

Hos FlowIT vil vi fortsætte den positive udvikling og arbejde hårdt for hele tiden at forbedre vores arbejdstilgang og bidrage til den gode udvikling, som SMV’erne i hele landet oplever, for den danske økonomi og det danske erhvervsliv.

Om FlowIT A/S

Hos FlowIT brænder vi for at løfte organisationers evne til at udvælge og gennemføre projekter effektivt vha. vores enkle og brugervenlige cloud-løsning ProjectFlow 365. Dermed får vores kunder prioriteret projekterne, gennemført dem effektivt, og derved kommer projekterne tidligere på “markedet”. Ressourcer spares og gevinsterne ved projekterne realiseres tidligere. 

Vores projekt-og porteføljestyringsværktøj, ProjectFlow 365, er et fleksibelt IT-værktøj, som er enkelt at anvende med en høj grad af skalérbarhed og muligheder for tilpasning og integration. ProjectFlow 365 er tæt integreret med Office 365 og anvendes til porteføljestyring, projektstyring, ressourcestyring og tidsregistrering.

FlowIT er fra 1999 og udvikler og leverer cloud-produktet ProjectFlow 365. Vores kunder er bl.a. Danske Commodities, BDO, Per Aarsleff, Odense Kommune, Danske Spil og Region Sjælland. FlowIT er ejet af 10 medarbejdere og bestyrelsesformanden. Du kan finde ydeligere informationer om os ved at klikke her.